Forstå dit publikum og fang så deres interesse

Hvis der er én gylden regel indenfor videoproduktion, så er det at du forstår dine kunders eller din klients publikum, eller målgruppe, for uden forståelsen for hvad der rør dem, er det ret svært at sammensætte en video, der kommunikerer klart og tydeligt, og henvender sig direkte til klientens publikum.Det er super vigtigt at kunne forholde sig til det publikum, videoen skal tale til, og derfor er det en rigtig god ide at gøre forarbejdet ordentligt, ved at finde ud af hvem det er din video skal henvende sig til, og hvordan denne kundegruppe kommunikerer.

Sammensæt en online persona For at blive klogere på, hvem din klients publikum er, kan du gennemgå dennes eksisterende kunder på alle de sociale medieplatforme kunden benytter sig af, for at finde frem til hvad der rør dem. Hvordan ser de ud? Hvad kan de lide og ikke lide? Det gælder om at finde tonen i den gruppe du vil stile videoen imod, så du kan tilpasse sproget og indholdet i videoen for at sikre, at du fanger deres opmærksomhed.

Ud fra disse kriterier kan du så sammensætte en online persona, som dækker den generelle kundetype din klient vil henvende dig til, og derudfra kan du så målrette din video imod denne specifikke type kunde.For eksempel, hvis din klient sælger produkter, der taler mest til kvinder der værdsætter ting som enkelthed, eventyr og social korrekthed, så er det den kundetype du skal stile videoen til.Sælger din klient værktøj, er det nok mest håndværkere, eller dem der er fikse på fingrene, du skal fokusere på.

Animationsvideo, eventvideo, on boardingvideo, casevideo, profilvideo og content marketing mm. fra digitalt bureau Founthouse Videoproduktion.

Brug en online persona for at fange nye kunders interesse. Har din klient tænkt sig at udvide sin kundekreds, kan en online persona også hjælpe dig der. Ved at nærstudere de sociale medier, fora og andre online steder, kan du finde de nye kundegrupper din klient leder efter, og lære mere om dem, for at kunne opbygge en online persona, der kan hjælpe dig med at få kontakt til dem.

Du kan for eksempel tage et kig på en konkurrents Facebook side eller forum, for at finde ud af hvem de henvender sig til, og hvilken type kunder de har. Ud fra de informationer kan du så sammensætte en fiktiv personlighed, der dækker kundernes behov og krav i brede strøg, for at gøre det nemmere at kommunikere med dem på deres niveau.

 

Lær dit publikum at kende. For at kunne producere en video, der taler direkte til en specifik kundekreds, bliver du nødt til at grave lidt for at finde frem til hvad denne specifikke kundegruppe interesserer sig for. Dette gælder især, hvis det drejer sig om niche virksomheder, så som mode og indretning. Det gør en verden til forskel at du forstår hvad der rør sig i branchen, og hvordan man kommunikere indenfor den branche.

Du kan godt komme ud for at skulle lave en videopræsentation for en virksomhed, hvor det er svært at forstå hvad nøjagtigt virksomheden egentlig laver. Derfor kan det være en rigtig god ide at tage en samtale med ledelsen eller grundlæggeren.

Det er nødvendigt at du forstår din klients virksomhed for at kunne tale direkte til deres kunder, så derfor er det utrolig vigtigt at sætte dig nøje ind i hvad virksomheden laver, og hvilken type kunder de har, for at kunne videregive virksomhedens budskab på en overtalende og positiv måde.

Det kræver meget forarbejde. Selv om det er vigtigt at forstå virksomheden og det budskab de prøver på at skabe til deres kunder, så er det faktisk lige så vigtigt at forstå hvordan omverdenen reagerer, og hvordan virksomhedens budskab modtages. Det er jo, i sidste ende, dem videoen skal henvende sig til, for at gøre virksomhedens produkter så attraktive som muligt.

Det kræver en del forarbejde, og hos nogle virksomheder er forarbejdet mere krævende end hos andre. Du bør altså sætte dig godt ind i hvem virksomheden er, før du ser på hvem de henvender sig til, og hvordan deres budskab bedst kan videregives til både nuværende og nye kunder.

Hovedformålet med en video er jo klart og tydeligt at kommunikere ud til nuværende og nye kunder, at det produkt virksomheden sælger, er vigtigt og noget kunden ikke kan undvære, at det kan være med til at gøre hverdagen nemmere eller gøre en forskel i en produktion.

Uanset hvad produktet er eller hvem det henvender sig til, så bør informationen om hvad det er og hvad det kan gøre for en, være hovedformålet. Hvis du så samtidig kan tale til den kundekreds, som produktet henvender sig til, i deres egne ord, så er du nået et godt stykke af vejen.

Så sæt dig ind i din klients virksomhed og produkter, find ud af hvem de henvender sig til, og stil videoen imod den kundegruppe klienten ønsker at henvende sig til.

Call Now Button