Fem nye måder at bruge video i din virksomhed

Når du er kommet i gang med at lave videoer til din virksomhed, hvad enten det er supportvideoer, informationsvideoer eller andet, er du godt på vej til at udbrede viden om dine produkter.

Men hvad så? Hvilke andre typer videoer er der, som kan være med til at udbrede viden om din virksomhed og dine produkter? Hvad kan du ellers finde på for at holde dit publikums fokus på dig og din virksomhed?

Webinar videoer. Benytter din virksomhed allerede webinar, så er her mulighed for at udbygge brugen af ‘talking heads’ videoer. Betegnelsen ‘talking heads’ dækker over en video af en person der fortæller, forklarer eller på anden måde taler direkte til det publikum der ser videoen.

Du kan benytte en ‘talking heads’ video for at introducere et webinar, hvilket gør at du kan introducere foredragsholderen til det potentielle publikum forud for webinaret, og samtidig fortælle hvad webinaret omhandler, og hvordan man deltager.

For at informere flest mulige omkring webinaret, kan du bruge en mailkampagne, hvor du inkluderer en thumbnail eller en animeret GIF, der linker til introduktionen til webinaret i mailen. Ved at klikke på billedet, bliver modtageren sendt direkte til din webside, hvor de kan se introduktionsvideoen og derved blive overbevist om, at de bør se eller deltage i webinaret.

Animationsvideo, eventvideo, on boardingvideo, casevideo, profilvideo og content marketing mm. fra digitalt bureau Founthouse Videoproduktion.

Tilføj et videolink til din mail underskrift. En god måde at introducere dig selv til dine kunder er ved at give dem muligheden for at se og høre dig på en video, som du linker til fra din mail underskrift.

Tilføj eventuelt et billede af dig selv, som de kan klikke på, så de bliver videreledt til en lille video om hvem du er og hvad du kan gøre for dem. Det gør forbindelsen til dine kunder langt mere menneskelig og personlig, og så ved de også hvem det er de taler med, når I er i kontakt via telefonen eller online chat.

Dette er medvirkende til at få dine kunder til at føle sig mere trygge ved at handle med dig og din virksomhed.

Brug en teaser i forbindelse med dine sociale videoer. Har du brugt tid og kræfter på at sammensætte en video til SoMe brug, hvad enten den er ment som informativ eller vejledende, så kan du nemmere overtale folk til at se hele videoen, hvis du viser dem en teaser først.

En teaser er en kort sammenfatning af de bedste højdepunkter i videoen, og kan sammenlignes med de forfilm man kan se i biografen for film der er på vej.

Ved at lægge teaseren op på for eksempel Facebook med et link til den fulde video, kan du vække interesse for den, og lokke seere til din side for at se hele videoen.

 

 

Produkt opdateringer. Du kan også bruge videoer for at informere om nye produkter, eller opdateringen af gamle produkter. Du kan blandt andet vælge at vise processen, der leder op til det færdige produkt, eller hvad den nye udgave af produktet kan, som den gamle ikke kan.

Du kan vise nye produkter, enten ved at vise hvilke nye produkter der er på vej, eller du kan fokusere på et eller to produkter ad gangen, og vise hvad de kan og hvad dine gamle og nye kunder kan bruge det til.

En levende brugsvejledning. Brugsvejledninger har fået det ikke særligt flatterende kælenavn ‘brugsforvirringer’, fordi det kan være svært at forstå hvordan man tilslutter en maskine, eller samler et møbel, eller noget helt tredje udelukkende igennem tekst. Mange brugsvejledninger dækker over flere versioner af det samme produkt, og kan virke forvirrende for brugeren.

En videovejledning giver en helt anden tilgang til hvordan man, for eksempel, samler et møbel ved at vise det skridt for skridt, mens personen der samler møblet fortæller om de enkelte skridt. Det kan være nemmere for mange mennesker at se hvordan det bliver gjort, i stedet for at læse om det.

En brugsvejledning på video bliver mere levende og personlig, og gør at brugeren føler sig mere tryg ved at gå i krig med at samle møblet selv, eller tilslutte en maskine, eller hvad det nu måtte være for et produkt.

En personlig hilsen. Videoer kan også benyttes til at sende en personlig hilsen til for eksempel en kunde. Det kunne være en tak for at være en god kunde, eller en afsked, hvis kunden vælger at drage videre.

Ved at tage dette ekstra skridt og vise kunden at de har været værdsat, kan det jo også tænkes at kunden så overvejer at vende tilbage på et senere tidspunkt, da de føler sig værdsat og savnet i kraft af en personlig og menneskelig hilsen.

Det viser et mere personligt engagement, og at du og din virksomhed er interesseret i og bekymrer dig om kunden som person. Det viser også at du ikke bærer nag, hvis kunden vælger at drage videre.